My pseudo life

James Blunt on my TV as I cruise on the internet for the next fix of pseudo reality. How can I be present when life takes place in www.com and I am stuck on planet Earth. My daily fix allows me a glimpse into that world – a glimpse of paradise. The same glimpse that kills me more and more every day because it reminds me of what I cannot. I caught a beautiful sight today on earthcam.com – beautiful people having breakfast on south beach Miami. If I was real I would go there. Sit down and have a cup of coffee – trying to feel sorry for the the poor guy watching me on the earthcam. I feel so alive, sitting here …. on south beach ….. as if the WWWorld really is my oyster.

Morgentrafik

Det er det samme hver morgen – bortset fra, at det bliver værre. Flere og flere – hurtigere og hurtigere ……. jeg forsøger at bevare roen i morgentrafikken, men de andre billister bliver sure – sure på mig. De sidder fast – også deres egen vrede. Jeg vil ikke være morgensur, men det er svært at undgå ……. den s…… trafik !

Kunne vi ikke aflyse tiden og bare ha god tid ? Lade morgentrafikken passe sig selv for vi har jo god tid ! Jeg havde engang en ven der satte hans bornholmer ur i stå – han ville ikke være slave af tiden. Og så oplevede han det underlige – at han alligevel kom for sent.

 Den s….. morgentrafik !

At møde en gammel ven

I sidste uge blev mit liv rigere. Jeg mødte en gammel ven jeg ikke har set i 10 år – sådan tilfældigt, og måske ikke alligevel. Jeg husker de lange samtaler – om krigen, om at være til stede, om tro og at tro – eller ikke at tro …… de berigede mig. Jeg blev klogere. Dengang vi byggede en fælles Amagerhylde til alle de ting der var så rædselsfulde at de var værd at vise frem. Tror det første på hylden var et souvenir krus fra Himmelbjerget.

Nu har vi så mødt hinanden igen – jeg glæder mig til igen at blive klogere.

Det er sikkert selvfedhed !!

Jeg har skrevet altid – altid i min lille lommebog. Ikke om noget eller måske om alting, men bare skrevet. Øjebliksbilleder snapshots. Et glimt af virkeligheden – min virkelighed. Nu er jeg så blevet digitaliseret ….. en blog. Og igen spørger jeg mig selv som jeg altid har gjort. Gad vide hvorfor jeg skriver? Faktisk har jeg ikke noget svar. Kun et gæt – måske er det selvfedhed….. ønsket om at være – at være til ! Det er sikkert hverken dybsindigt eller kompliceret. Måske bare ønsket om at se mig selv lidt udefra – det er sgu da selvfedhed !!

 Nå, men nu er jeg her. Rummet er her. Jeg må hellere blive lidt!