Egentlig er det enkelt

Cykelløb handler om at komme først. Alle har samme udgangspunkt. En cykel og en vej foran dem. Den eneste udfordring er at komme først. De starter samme tid – de kører sammen, men kun én kommer først. Undervejs sker der en masse. Nogen forsøger, andre falder. Man hjælper hinanden og generer hinanden. Tro egentlig ikke der er venskaber undervejs – kun praktiske og strategiske aftaler. Som altid er til fælles gavn, men til sidst er der kun én vinder.

Det er ikke så usikkert som fodbold eller politik eller kvinder. Det indeholder et element af tryghed. Du kan se hvad der sker. Det er tydeligt at se hvordan holdet arbejder og hvordan favorittens ben er. Enten kan man køre med de forreste eller også kan man ikke. Det er enkelt. Og den stærkeste vinder. Sidst vandt Bettini. Igen.

Når man har en lidenskab …

…. så mærker man det helt ind til knoglerne. Det gennemsyrer alt og optager alt. Det ER næsten alt …… og så alligevel ikke. Det er jo kun cykelløb – hører jeg mig fortælle – til mig selv. Men jeg tror vist ikke på det. Og jeg gider heller ikke det skal være sådan. Jeg gider ikke ligegyldig soap opera – som om livet ikke betød mere. Som om livet ikke var en større gave …..

Jeg vil fortæres af min kærlighed til cykelløb – ganske som jeg vil fortæres af kærlighed til min kvinde og til mine børn. Jeg vil le og græde med det – leve og dø med det !

Det er sådan en lidenskab virker på mig – den bliver alt !!