Hscblog’s Weblog

Når jeg ser …..

Syndens frugt …

Skrevet af hscblog på oktober 22, 2007

….. eller hedder det Sydens Frugt …. ?? Måske er det netop det samme – en slags synonym for hinanden. Som to organismer der lever på hinanden – af hinanden. Præsten kaldte det Syndens frugt – det gjorde min moster også, mens hun strammede håret i nakken. Den sorte kjole understregede billedet – gjorde det tydeligere. Syndens frugt …… how sweet it is to be loved by you!

Egentlig tænker jeg det mere som – at være til. Jeg er til, og derfor nyder jeg ……. frugten, syden og synden. Jeg nyder den, selv om min moster hadede alt det hun ikke forstod. Det gør vi måske allesammen. Vi hader alt det vi ikke kan forstå. Det er selve intolerancens byggesten – alt det vi ikke kan forstå.

Had, vold, vrede ….. alt det kan vi godt forstå. “Jeg kan godt forstå du er vred”! Men vi har aldrig forstået drømmene, længslen, kærligheden, erotikken – sy(n)dens frugter.

Lad os starte et oprør – en revolution. Lad os være enige om at smage mindst ét stykke sydfrugt hver dag. Smag på en drøm, en længsel. Smag på en kærlighed. Smag på et stykke med erotik – med porno.

Lad os nære drømmene, længslen, kærligheden, erotikken med sydens frugt.

Læg en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse opmærkninger: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>