I dag blev jeg rigere
Skrevet af hscblog på oktober 8, 2007
Jeg havde endnu engang spillet lotto – 25 mill. kr. Mange af dem er allerede brugt. Jeg har købt en lejlighed i Paris (Rue Fontaine), en ny bil – nej to og allerede taget et års orlov. Resten går jeg og overvejer hvordan jeg skal bruge …….. så jeg blev jo forståeligt en smule frustreret da ham den unge i kiosken sagde – “desværre, der var ikke noget”. Ikke noget – jamen jeg er jo igang med at bruge pengene ….!!!! Pludselig var mit make believe shopping vanvid lidt mindre sjov. Lejligheden blev solgt, bilen blev til en gammel Escort og jobbet ……. tja, jeg må hellere tage på arbejde igen.
Heldigvis vandt jeg et venskab i dag. Drak kaffe med Steffen og blev rigere – ganske som forventet. Endelig en gevinst jeg ikke skulle betale tilbage!