det kunne også hedde ….

Egentlig kunne kategorien vel lige så godt have heddet noget andet. Det evige – lyder så definitivt. Som om evigheden er endelig – som om den er afgrænset.

Det åndelige livs begrænsning – evigheden. Fordi evigheden betyder – ikke bare noget, men noget bestemt. Den er min frygt og mit håb. Faktisk trækker evigheden på alle mine ressourcer – men jeg er begyndt at mangle friheden. Frihed til at leve og til at være. Måske vil jeg gerne udvide evigheden – gøre den bredere, mere tolerant.

Men evigheden er intolerant – den tåler ikke modsigelse. Og jeg har lyst til at sige imod – lyst til sige systemet imod. Evighedens system – kirken og kirkens mænd. Måske er det i virkelighed dér intolerancen ligger. Kirken – kirken tåler ikke modsigelse. I virkeligheden er det kirken der har begrænset evigheden.

Det kunne også hedde …… opgøret med kirken !