Hscblog’s Weblog

Når jeg ser …..

At skrive til Jørgen Leth

Skrevet af hscblog på oktober 3, 2007

I går skrev jeg til Jørgen Leth. Fandt hans mail adresse på nettet – eller jeg tror jeg fandt den. Er nu ikke helt sikker på at det er så let. Ville så ikke hele Danmark skrive til ham – eller er det kun mig der er ramt af Leth syndromet?

Faktisk tror jeg det er meget enkelt. Min gode ven Kristian sagde engang, at årsagen til hans og min fascination af Jørgen Leth er den enkle, at Leth formår at skrive og sætte ord på vores indre liv. Når vi læser hans bog ser vi vores eget liv. Mindre broget og glamourøst, men tankerne, ideerne, sjælen …… det er det samme. Sansen for det skønne, det grimme, hadet og erotikken – lidenskaben, det er jo os – det er mig. Jeg kan ikke selv sige det, men gennem Leth får vi liv – livløse sjæle som mig.

Derfor skrev jeg til ham. For at fortælle at han giver liv – måske endda mening.

Læg en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse opmærkninger: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>